At leve gennem Covid-19-pandemien har været en enorm oplevelse såvel som en stejl indlæringskurve for os alle. Vi har lært meget, men samtidig har den reelle videnoverførsel været fuld af forhindringer.
Hvad mener jeg med det? Mængden af information, viden og nyheder, som vi som almindelige enkeltpersoner har lyttet til, søgt efter eller diskuteret, har været overvældende. Alligevel er mængden af egentlig videnoverførsel, der kan føre til forståelse, kapacitetsopbygning og ændret adfærd, blevet udfordret eller ineffektiv.
Uden at have undersøgt dette personligt tror jeg personligt, at der er mindst 4 (gode) grunde til dette:
# Ingen videnskabsmand eller politiker var ekspert på denne nye type (Corona) virus
# Den menneskelige natur betyder, at vi er partiske mod eller imod bestemte verdenssyn, og hvad der anses for at være rigtigt, forkert eller pålideligt
# Uklar og ændret kommunikation / vejledning
# Pandemiens kompleksitet og virkning
Så hvad har dette lært os? Det afhænger af, hvem du er, hvad dine oplevelser er, og om du er enig med min enkle analyse.
Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at pandemien har lært os, at:
Det er let og vigtigt at kommunikere og følge klare instruktioner, der er nemme at implementere, f.eks. vaske hænder og gøre social distancering
Globale og sociale medier er en fantastisk kilde til information og viden. Men indholdet og synspunkterne kan være modstridende, vanskelige at forstå og fortolke såvel som overvældende (der er således behov for sundhed og medielitteratur, upartisk – eller i det mindste nuanceret-debat)
Videnoverførsel og læring er komplekse discipliner og processer. Den overførte viden resulterer ikke i læring, kapacitetsopbygning, tilstrækkelig eller relevant indsigt, forbedret beslutningstagning, forebyggelse eller ændret adfærd.
Hvad tænker du? Har jeg overset noget?